Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 18. maj
Foredrag: Magtfulde mikrober der gavner dig

Foredrag: Magtfulde mikrober der gavner dig

Foredrag: Magtfulde mikrober der gavner dig

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Pause: 15 minutter
Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Under den internationale samfundskrig mod covid-19-pandemien er det virkeligt gået op for os hvor magtfuld en mikroskopisk viruspartikel kan være. Den kan forvolde frygt, sygdom og i værste fald død. Den kan sætte et verdenssamfund på standby. Sådanne epidemier med sygdomsfremkaldende virus, bakterier eller svampe har i hele menneskets udviklingshistorie været et vilkår der med vekslende interval gentager sig.

Men er det hele fortællingen om de magtfulde mikrober? Nej, langt fra:

De sidste ti års intensiv forskning i de billioner af personlige bakterier, svampe og virus, som lever i og på hver enkelt af os livet igennem, viser at størstedelen af mikroberne enten er totalt ligeglade med os eller er særdeles gavnlige. Det sidste betyder at de i deres ufatteligt store kemifabrik døgnet rundt producerer et væld af stoffer som styrker vores modstandskraft mod de relativt få farlige mikrober og påvirker vores hjerne og stofskifte positivt.

Mange forskere har den antagelse at så længe vores astronomisk mange mikrober er i en økologisk balance med os, beskytter de os mod en række kroniske sygdomme som vi genetisk set er disponerede for.

Modsat, hvis der er manglende symbiose mellem de personlige mikrober og os, synes der at være en større risiko for at udvikle en række sygdomme som fx astma, diabetes, fedme, åreforkalkning, depression, skizofreni, tarmbetændelse, kronisk træthed, nogle former for kræft, sklerose og parkinsonisme.

Derfor er mikrober ikke kun farlige og nogle som vi for alt i verden skal forsøge at undgå. Ufatteligt mange forskellige mikrober er aktive og hjælpsomme medrejsende livet igennem.

Hør om hvordan du får det bedste ud af dine mikroskopiske, men uundgåelige og magtfulde livsledsagere.

Om forelæseren:
Oluf Borbye Pedersen er dr.med. og professor i genomforskning ved Københavns Universitet. Han har siden 2010 været forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han er at finde i det internationale førerfelt blandt videnskabsmænd der udforsker genetiske og miljømæssige årsager til livsstilssygdomme og han er blandt pionererne der belyser tarmbakteriernes rolle for sundhed og sygdomsrisiko.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har hædret ham med Forskningskommunikationsprisen for hans særlige evner til at kommunikere sin forskning til offentligheden – se video . Fx gør Oluf Borbye Pedersen kompleks forskning levende og let at forstå med sine beretninger om vores mikrober der hver dag udkæmper drabelige krige på os og inden i os. Han får os til at tænke over hvilke af mikroberne vi aktivt tager parti for. Og i mere eksistentiel forstand: hvem vi egentlig er som mennesker – med vores billioner af unikke mikrober som aktive livsledsagere.
__
Læs mere på ofn.au.dk/abstract/109
Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 15 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter.