Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
ØL MED MENING OG BETYDNING
Smagning af øl med mening - mening der udtrykker en opfattelse af noget eller en holdning til dette.
Eksempler kan være: JULE IPA fra Beer Here, hvor der om øllen udtrykkes følgende holdning: "Hovedattraktionerne i denne julejoviale india pale ale der med bramfri bitterhed giver de kvalmsøde glögg-helvede juleøl en englelyds-syngende ørefigen i julegave. Halleluja!!"
Eller Grisk fra Hornbeer: " Med Hornbeer Grisk vil vi gerne være med til at sætte fokus på moral - modsat griskhed. Hvis denne øl kan være med til at flere mennesker stiller krav til deres bank om redelighed, så har vi nået vores mål. Men øllet er godt nok - det holder til gengæld hvad det lover. En humlet type, IPA 6,4% - lige mellem bankernes indlånsrente på 0,2% og udlånsrenten på 11% - kaldet "rentemarginalen" - se evt Ebberød Bank."
Smagning af øl der har betydning - betydning udtrykker at noget er vigtigt eller relevant.
Den største og mest revolutionerende milepæl i dansk ølbrygning - som ikke blot ændrede dansk øl, men hele den globale bryggeriindustri - er Emil Christian Hansens opdagelse og rendyrkning af gær i 1883 på Carlsberg Laboratorium. Carlsberg har taget DNA fra en flaske fra 1883 og nydyrket gæren som bruges i øllen "1883"!
Det kan også være Danmarks første økologiske øl fra 1995, en pilsner fra Thisted Bryghus, Thy Økologisk Pilsner.
Eller øl fra Danmarks første mikrobryggeri (der stadig eksistere) Svaneke Bryghus. Deres første flaskeøl var (og er) Classic og Mørk Guld.
Denne lørdag eftermiddag med ølsmagning er den fjerde af 6 ølsmagninger, hen over efterår 2026, vinter og forår 2027.
Det er vores foredragsholder ved Ølsmagninger i Kino, Flemming Holst, der fortæller om øllene og den historie der knytter sig til øllene. Flemming er medlem af arrangementsgruppen i foreningen, Hundested Kino. Han har holdt ølforedrag siden 2004.
Billetter koster 150 kr. og kan købes i Hundested Kino eller via Kinos bookingsystem.?