Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Lørdag 30. august
Øl smagning 1 introduktion til sæson 2
Ølsmagning
Øl smagning 1 introduktion til sæson 2

Øl smagning 1 introduktion til sæson 2

LØRDAG DEN 30. AUGUST 2025, KL. 15-17

HUNDESTED KINOS ØLSMAGNINGER. INTRODUKTION TIL SÆSON 2

Foredrag: Ølsmagning i Hundested kinos café 1

I sidste sæson 2024/25 havde vi 6 ølsmagninger fra oktober til april. Efter en blød start sluttede det med nærmest udsolgt til de tre sidste smagninger. Det har givet os blod på tanden – mér vil have mér!

Derfor har vi sat antallet af ølsmagninger op til 9 lørdag eftermiddage. Ikke alene det – vi har sat antallet af pladser op fra 35 til 40! Der bliver altså rigtig gode muligheder for at smage godt øl i Hundested Kinos café i sæsonen 2025/26!

Første ølsmagning bliver en introduktion til denne sæson. Som nyt kommer der i oktober tre lokale bryggere som hver giver to bud på godt ølhåndværk. I samarbejde med Café Columbus skal vi smage glutenfri øl i november. Efter at have testet juleøl skal vi i januar undersøge og smage øl der har gjort en forskel, ikke alene i øllets verden, men generelt i samfundet. Februars tema er en beerbattle mellem sjælland – hvem kan lave de bedste øl? Vi har en ølsmagning dagen før kvindernes internationale kampdag og derfor bliver temaet i marts selvfølgelig feministiske øl! April og maj bliver delvise gentagelser fra sidste sæson. En øl vandring / Beerwalk på nudansk og denne gang til Halsnæs Bryghus og slutter vi af med en blindsmagning i maj.

Denne lørdag eftermiddag med ølsmagning er den første af 9 ølsmagninger, hen over efterår 2025, vinter og forår 2026.

Det er vores faste foredragsholder når det gælder Ølsmagning i Kino, Flemming Holst, der fortæller om øllene og den historie der knytter sig til øllene. Flemming er medlem af arrangementsgruppen i foreningen, Hundested Kino. Han er mangeårigt aktivt medlem af Danske Ølentusiaster og har holdt ølforedrag siden 2004.

Billetter koster 125 kr. og kan købes i Hundested Kino eller via biografens bookingside.