Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Pelle Erobreren
Pelle Erobreren

Pelle Erobreren

Sjældent har en historie været fortalt med så stor elegance og varme som Bille Augusts 'Pelle Erobreren' fra 1987– dansk spillefilms første Guldpalme-vinder og Oscar-vinder nummer to (‘Babettes gæstebud' vandt året forinden). En dansk fuldblodsklassiker, der bare SKAL ses på det store lærred!

Bille Augusts bearbejdning af Martin Andersen Nexøs romanhovedværk om drengen Pelle og hans skrantende Lassefar, der – tændt af håbet om velstand og værdighed – emigrerer fra Sverige til Bornholm, er stilistisk velturneret og velspillet. Filmen giver et indlevet 'autentisk' indblik i landalmuens liv og længsler anno 1900.

Herregården og dens omkringliggende marker er en barsk miniudgave af klassesamfundet – fyldt med trængsler og uforløste drømme. I tilgift formår Bille August som få andre instruktører at inddrage naturen som et følsomhedsbarometer for sine personer.

Vises i samarbejde med Foreningen Norden, Halsnæs.