Filmprogram

Program for juli 2018:

Dunkirk (2017 – Dramafilm/Thriller – 1 t 46 m)
Onsdag den 4. juli kl. 19:30
Lørdag den 7. juli kl. 19:30

Den utrolige historie om den kæmpestore pære (2017 – Animationsfilm/Familiefilm – 1 t 22 m)
Lørdag den 7. juli kl. 10:00
Lørdag den 14. juli kl. 15:00

MAMA MIA! The Movie! (2008 – Romantisk film/Musical – 1 t 49 m)
Onsdag den 11. juli kl. 19:30
Lørdag den 14. juli kl. 19:30

Ant-Man and the Wasp (2018 – Fantasyfilm/Science fiction-film – 2 t 5 m)
Filmen har premiere den 5. juli 2018
Onsdag den 18. juli kl. 19:30
Lørdag den 21. juli kl. 19:30

Den skyldige (2018 – Thriller – 1 t 25 m)
Onsdag den 25. juli kl.19:30
Lørdag den 28. juli kl 19:30

Billetter til alle forestillinger sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

Læs mere om filmene herunder.


Dunkirk (2017 – Dramafilm/Thriller – 1 t 46 m)
Onsdag den 4. juli kl. 19:30
Lørdag den 7. juli kl. 19:30

‘Et mesterværk’ skrev blandt andet det engelske magasin Time, da filmen havde premiere i 2017. En film der fortjener, at blive set på det store lærred og med den gode lyd i Hundested Kino. Og så er det en film, som er blevet efterspurgt flere gange i vores forslagskasse.

Filmen handler om Operation Dynamo under anden verdenskrig, da over 300.000 britiske og franske soldater i 1940 blev evakueret fra Dunkerque i Frankrig over Den engelske kanal til sikkerhed i Storbritannien. Churchill fik mobiliseret alle små private både ved kanalen til at hjælpe med evakueringen. Det var en storslået fælles indsats, der reddede så mange soldaters liv.

Instruktøren Christopher Nolan fortæller historien fra tre forskellige perspektiver: gennem begivenheder på stranden, til søs og i luften. Manuskript indeholder ikke så meget dialog, og Nolan forsøger at skabe spænding i detaljerne, igennem billeder, klip og musik. Filmen indeholder mange ikke-digitale specialeffekter, blandt andet brug af en mængde statister og tidsrigtige fartøj og fly.

Information skrev, at Nolan har formået at lave en suspensefilm af samme kaliber som nogle af Alfred Hitchcocks film. Man ved, at noget forfærdeligt vil ske, hvorfor man sidder på kanten af sit sæde og venter på, hvornår det mon sker, skrev anmelder Christian Monggaard. Han kalder filmen så medrivende og fysisk en oplevelse – ’et nådesløst angreb på ens sanser’ – at det næsten er som at være der selv, på stranden i Dunkerque. På lydsporet hyler fly, og bomber eksploderer med en kraft, der kan mærkes i biografen. Gulvet og ens sæde ryster, og man knuger sit armlæn, så knoerne bliver ganske hvide.

Billetter sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

 

Den utrolige historie om den kæmpestore pære (2017 – Animationsfilm/Familiefilm – 1 t 22 m)
Lørdag den 7. juli kl. 10:00
Lørdag den 14. juli kl. 15:00

Den danske animationsfilm ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ handler om elefanten Sebastian og katten Mitcho. De bor i den idylliske Solby, men en dag forsvinder deres elskede borgmester, og ingen ved hvor han er blevet af. Da de to venner finder en flaskepost, der afslører, at han nu bor på Den Mystiske Ø, må de gøre noget ved sagen.

Borgmesteren skriver, at rejsen dertil vil være alt for farlig for Sebastian og Mitcho, men heldigvis indeholder flaskeposten også et magisk frø, og da de planter dette, vokser en kæmpestor pære frem fra jorden. Eventyret kan nu begynde, for med en gigantisk frugt ved hånden kan makkerparret pludseligt sejle hen over et farefuldt hav befolket af hidsige pirater og andre ukendte væsener.

Familiefilmen ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ er baseret på Jakob Martin Strids kendte børnebog af samme navn. Instruktørerne bag har tidligere stået for animeret underholdning i form af Olsen Banden på dybt vand og Ronal Barbaren. Stemmerne bag Strids kulørte galleri bestående af karakterer som piratkaptajnen og Professor Glukose leveres af skuespillere som Peter Frödin, Søren Pilmark og Jakob Oftebro.

Billetter sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

 

MAMA MIA! The Movie! (2008 – Romantisk film/Musical – 1 t 49 m)
Onsdag den 11. juli kl. 19:30
Lørdag den 14. juli kl. 19:30

Hvem vil ikke gerne gense denne forrygende musical fra 2008 med ABBA´s iørefaldende musik? En ny indspilning har premiere denne sommer, og det er derfor lige nu, vi skal gense den 10 år gamle film.

Historien foregår på en lille græsk ø, Kalokairi, og handler om Sophie Sheridan (Amanda Seyfried) og hendes mor, Donna (Meryl Streep). Sophie er meget opsat på at finde ud af, hvem der er hendes far, og da hun læser morens dagbog, finder hun ud af, at hun har tre mulige fædre, Sam Carmichael, Harry Bright og Bill Anderson (Pierce Brosnan, Colin Firth, Stellan Skarsgård). Hun inviterer derfor dem alle til sit kommende bryllup, i den tro, at hun vil kunne genkende sin rigtige far, når hun ser ham. Hun vil nemlig have, at hendes rigtige far fører hende op ad kirkegulvet til sit bryllup med Sky (Dominic Cooper).

Alle tre fædre dukker op, men Sophie har ingen idé om hvem, der er hendes rigtige far. Alle tre potentielle fædre finder imidlertid uafhængigt af hinanden ud af, at de må være Sophies far og siger til hende, at de gerne vil føre hende op ad kirkegulvet og give hende væk. Men i stedet beslutter Sophie sig for at lade sin mor give hende væk. Sophie ender med at aflyse brylluppet, da hun indser, at hendes kommende mand (Dominic Cooper) ikke er interesseret i, at leve resten af sit liv med Sophie på den lille ø og hjælpe med Donnas hotel. I stedet rejser de to ud for at se verden sammen. Brylluppet bliver dog fortsat gennemført, men i stedet med Donna og en af hendes tidligere flammer, Sam, som brudepar.

Historien er det, som binder ABBA´s musik sammen, og det er musikken og de gode skuespiller der trækker filmen. Hvem vil ikke gerne genhøre: ”Dancing Queen”, ”Money, Money, Money”, ”Mama Mia” og alle de andre skønne melodier?

Billetter sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

 

Ant-Man and the Wasp (2018 – Fantasyfilm/Science fiction-film – 2 t 5 m)
Filmen har premiere den 5. juli 2018
Onsdag den 18. juli kl. 19:30
Lørdag den 21. juli kl. 19:30

Filmen ‘Ant-Man and the Wasp’ (Ant-Man 2) er Marvels efterfølger til superheltefilmen Ant-Man.

Paul Rudd spiller igen Scott Lang, der iført sin Ant-Man-dragt kan kontrollere insekter og skrumpe til myrestørrelse. Det er hændelserne i Captain America: Civil War, der ligger til grund for filmens handling, hvor Lang skal balancere livet som superhelt og far. Evangeline Lilly er tilbage som Hope van Dyne, men iklæder sig denne gang en skrumpedragt, der gør hende til heltinde.

Insekt-duoen udgøres af Paul Rudd og Evangeline Lilly, mens bl.a. Michael Douglas og Michelle Pfeiffer også er på rollelisten som henholdsvis Hank Pym og Janet van Dyne. Peyton Reed, der instruerede Ant-Man, har også her indtaget instruktørstolen.

Billetter sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

 

Den skyldige (2018 – Thriller – 1 t 25 m)
Onsdag den 25.juli kl.19:30
Lørdag den 28.juli kl 19:30

Stor præstation af Jacob Cedergren i Gustav Möllers debutfilm

Filmen foregår – ligesom The Rope og Rear Window af Hitchcock – i et mere eller mindre lukket rum, og på kun én location, men i modsætning til disse to klassikere har Möllers film stort set også kun én skuespiller. Bevares, der er et par andre betjente i lokalet, og der er nogle telefonstemmer, som vi også kan høre, når den halvvejs suspenderede politibetjent passer sin vagt på telefonlinjen 112; men Jacob Cedergren er den person alt passerer igennem og koncentrerer sig om.

Efterhånden som vi overværer disse telefonsamtaler, går det op for os, hvorfor han er suspenderet – og da han bliver involveret i en kidnapningssag med en lille pige, hvis desperate mor prøver at få hjælp fra politiet, stiger spændingen. Det skyldes ikke mindst at fra det øjeblik fortælles historien i real tid – altså sådan at filmisk tid og real tid falder sammen. Det kender vi også fra andre film som High Noon (Sheriffen) og den føromtalte The Rope, og også den danske film Ambulancen har det som sit vigtigste virkemiddel.

Det fungerer fint i Den skyldige, og uden at lave nogen spoilers kommer man undervejs i tvivl om, hvem Den skyldige er – noget som den engelske titel The Guilty også understreger, fordi det kun kan betegne De skyldige som helhed – og altså på den måde udvider begrebet skyld betydeligt.

Filmen Den skyldige skal ses på grund af Jacob Cedergrens fornemme præstation, og så fordi historien er elementært spændende, selvom den er fortalt stramt og økonomisk i mere end én forstand. Desuden er det en yderst lovende debut for instruktøren Gustav Möller, der godt nok er svensker, men har lært sit håndværk godt på Den danske Filmskole.

Billetter sælges via Billetto eller ved køb i døren i Kino op til 1 time før forestillingen.

 

På gensyn i Kino!