Vi søger frivillige til biografgruppen

Film skal ses i Hundested Kino. Men hvilke film skal vi se?

Det nyindkøbte digitale fremviserudstyr er blevet installeret og vi er klar til at skulle vise flere film i Kino. Derfor har vi brug for flere frivillige til vores biografgruppe. Er det dig? Så læs med!

Hundested Kino
Hundested Kino drives som foreningen, hvor medlemmerne og de frivillige er dem, som er med til at sætte den retning, som Kino skal udvikle sig i. Foreningen blev dannet på en stiftende generalforsamling i 2017. Vi har de langsynede briller på, fordi vi gerne vil vise film og lave arrangementer mange år ud I fremtiden for dem der bor eller besøger Hundested.

Biografgruppen
Som en del af biografgruppen er du med til at udvælge de film, som skal vises i Kino. Gruppen mødes 1 gang hver tredje måned, hvor vi:
• Udvælger film
• Laver filmprogram
• Vagtplan

Om dig
Det kræver ingen forudgående kendskab inden for filmens verden at være en del af biografgruppen.
Det er lysten, som driver arbejdet for de frivillige, derfor kan alle der har lyst til at en del af fællesskabet i Hundested Kino.

Lyder det som noget for dig, så kontakt Susanne Engstrøm på mail susanneengstroem@outlook.dk eller på telefon 20 46 65 21.